I forbindelse med coronavirussen sendte FGU Øresund på et tidspunkt et helt værkstedshold hjem. Ikke fordi der var smittede, men for at være på den sikre side. Til dato har skolen præcis nul positive coronasmittede.

Corona og undervisning: – Det er ikke så sjovt, men der er ikke noget at gøre. Vi er jo nødt til at tage det alvorligt, og det er vigtigt at følge retningslinjerne, siger Louis Kamper.
Han er ved at bygge i træværkstedet hos FGU Øresund på Fabriksvej i Helsingør. Det gør han sammen med Noah Madsen, der er enig i, at man bare må leve med coronareglerne.
– Men det er svært, at man ikke kan komme til at se venner og familie, tilføjer han.
– Jeg synes egentlig eleverne gør det godt, siger rektor Tommy H. Widriksen. Vi sidder oppe på hans kontor. Der står en kasse mundbind på bordet, der lige er blevet sprittet af. Uden for hans dør til kontoret på 1. sal hænger en dispenser med håndsprit, og det gør der også nede ved indgangen. Inden man går ind, kan man se tre håndvaske langs væggen.

Alt sammen eksempler på, at man tage coronavirusen alvorligt. Der er taget foranstaltninger og retningslinjerne følges i takt med, at de ændres. Og det er i den sammenhæng, at Tommy Widriksen roser sine elever. Han konstaterer dog også, at det oftere og oftere er blevet nødvendigt at minde dem om reglerne.
– Lige efter sommerferien mindede vi dem om alt, for de havde nok glemt alt i sommeren, og det har de efterlevet. Men det er jo svært, jo længere tid, der er gået, jo mere gelinde tager folk på det, så de skal stadig oftere mindes om reglerne, fortæller Tommy Widriksen.

Rygtet som hotspot

Indtil nu er coronavirussen tilsyneladende blevet stoppet ved døren. FGU Øresund har 230 elever og indtil nu er der ikke en eneste, der er testet positivt. Det er en pointe, som Tommy Widriksen synes er vigtig. FGU Øresund er dermed langt fra at være et hotspot, men han har netop oplevet, at det er de blevet betragtet som.
Det mener han skyldes en episode i foråret, hvor han valgte at hjemsende et helt hold på et værksted.
Der var en elev, der havde en kammerat, der blev testet positiv. Han var bange for at han var blevet smittet, de havde blandt andet kørt i bus sammen, fortæller Tommy Widriksen.
Efter at eleven havde fortalt om sagen valgte FGU Øresund at sende et helt hold hjem, mens eleven blev testen. Testen viste sig at være negativ.

Kantine i tre hold

FGU Øresund har også flere gange senere hjemsendt elever for, at de kunne blive testet. Som regel på elevernes egen foranledning.
De fortæller, hvis de er nervøse for at være smittet, hvis de for eksempel har været til en fest med nogle de ikke kender, fortæller Tommy Widriksen, der er glad for at hans elever på den måde selv tager ansvar.

Normalt – men for en pris

Skolen gør også, hvad den kan ved at fokusere på hygiejne og holde afstand. Et af mange eksempler er at eleverne nu besøger kantinen i tre forskellige hold, og det er personalet, der hælder maden op, mens eleverne venter i kø.
Lige som alle andre skoler blev FGU Øresund lukket, da Danmark lukkede ned i marts. Efter påsken var man i gang igen, men på lavere blus. Før sommerferien havde man kun plads til halvdelen af eleverne af gangen. Nu er man oppe på en normal drift på skolen. Sikkerhedsforanstaltningerne har dog en pris. Når eleverne skal på udflugt, så skal alle have mundbind på i bussen, men den situation opstår ikke så tit. – Vi kommer måske ikke lige så meget ud i byen, som vi var tidligere, det er nok noget af det, der har ændret sig, fortæller Tommy Widriksen. En anden ændring er, at man nu i så høj grad som muligt samler eleverne holder eleverne adskilt i de enkelte klasser. Forklaringen er den enkle, at afstandskravene er lempet for elever, der fast går sammen. Men når holdene blandes tværfagligt, så gælder der strengere krav. – Derfor har vi lagt den dynamiske pædagogik man kan udvikle på tværs af holdene til side i et stykke tid, fortæller Tommy Widriksen.

Ikke immun
Det store spørgsmål er hvor længe FGU Øresund skal efterleve særlige coronaregler. Det ved ingen, og Tommy Didriksen er også bevidst om at FGU Øresund ikke er immun over for coronaen. Så man kan risikere det, alle frygter, at der på et tidspunkt kommer en positiv test.
– Det kan jo sagtens komme, siger Tommy Widriksen, der glæder sig over at lige nu bliver coronaen holdt i skak.

FGU Øresund afviser at være hotspot: – Vi har ikke haft en eneste positiv test

Stor hilsen
Tommy H. Widriksen
Mobil 3094 0000