fgu

Mobilscenen

Mobilscenen

Mobilscenen kan lejes af alle til offentlige kulturelle arrangementer, og opsættes på offentlige arealer med tilladelse fra kommunen.

Hvis du vil leje mobilscenen, skal du kontakte FGU Øresund, Andreas Beisheim på telefon: 9339 0745 inden for almindelig arbejdstid.

FGU Øresund tager sig af det praktiske (booking, formidling til kommunen og opsætning/nedtagning m.m.) Det er ikke muligt at leje mobilscenen til privat brug.

Mobilscenen kan lejes i perioden april – oktober og scenen skal bookes minimum 10 dage før den ønskede lejedato. Ved booking oplyses navn på ansøger, adresse, tidspunkt, beskrivelse af arrangementet, samt en tegning over den ønskede placering af mobilscenen. Der fremsendes en kontrakt, og først ved fremsendelse med underskrift er aftalen gældende. 

Lejen for scenen er 4.500 kr. plus moms, inklusiv transport, opsætning/nedtagning pr. gang.

Størrelse:

Mobilscenen er 7,5 meter lang og ca. 5 meter i dybden. Se tegningerne.

Lejers ansvar:

Lejer sørger selv for at få de nødvendige tilladelser til holde sit udendørs arrangement og opsætte en mobilscene. Lejer har ansvaret for mobilscenen i lejeperioden – også ansvar for tyveri eller hærværk. Bemærk at foreningers/klubbers normale forsikring sjældent dækker, når det handler om leje.