Pædagogisk Grundlag
Læs om vores pædagogiske grundlag på FGU Øresund. Trivsel, rummelighed, engagement og faglighed er kernen i vores undervisning.
Vores pædagogiske fundament
Vores pædagogiske og didaktiske grundlag
På FGU Øresund er eleverne altid i centrum. Sammen med eleverne skaber vi unikke rammer, hvorunder de unge kan udvikle sociale, personlige og faglige kvalifikationer. På FGU Øresund møder du professionelle uddannelsesfællesskaber, der er præget af høj faglighed og stort engagement med kvaliteten i højsædet.
Missionen er, at de unge bliver socialt robuste, fagligt stærke og dermed uddannelses- og arbejdsmarkedsparate. Vores unge rustes til uddannelse og arbejde – og så skal det være sjovt at være med på FGU-holdet!
- Anerkendelse
- Værdighed
- Rummelighed
- Engagement
- Respekt
- Tillid
Vores fire værdier
Alt vi gør på FGU Øresund bygger på fire grundsøjler
TRIVSEL, RUMMELIGHED, ENGAGEMENT og FAGLIGHED. Disse værdier guider vores undervisning, vores relation til eleverne og vores daglige praksis.
TRIVSEL
RUMMELIGHED
Alle unge er velkomne – uanset baggrund, diagnose eller tidligere skoleerfaring. Vi tager udgangspunkt i dine styrker og udvikler dig i dit eget tempo. Differentieret undervisning sikrer at alle kan være med.
ENGAGEMENT
Vi tror på aktiv deltagelse. Projektarbejde, værksteder og praktisk læring gør undervisningen relevant. Du er medbestemmende i dit eget forløb og udvikler motivation gennem mestring.
FAGLIGHED
Et stærkt fællesskab med plads til alle
Fællesskab og trivsel som forudsætning for læring
FGU Øresund tager udgangspunkt i elevernes trivsel og relationer – det er forudsætningen for læring. Samtidig møder eleverne professionelle lærere og vejledere, som tilrettelægger spændende og inspirerende undervisning. Vi arbejder ud fra et inkluderende læringsmiljø. Inklusion handler om, hvordan vi overordnet behandler hinanden, og gælder alle elevers ret til at deltage i meningsfulde fællesskaber.
Det skal være sjovt at lære og sjovt at gå på FGU. Fællesskabet møder eleverne på deres hold, i deres optagsteam og på hele uddannelsen. Eleverne er ikke bare deltagere, men i lige så høj grad skabere af de fælles aktiviteter. Vi ønsker aktive og skabende elever og regner med hver enkelt elevs bidrag til fællesskabet – derfor er et stabilt fremmøde også væsentligt. De sociale fællesskaber udvikler elevernes selvstændighed, empati, dannelse, selvtillid og evne til at skabe relationer.
Det gør vi ved at:
Understøtte elevrådsarbejdet.
Inddrage eleverne i udformningen af deres uddannelse.
Arrangere hyggeaftener, teateraftener, sjove foredrag og lejrture i samarbejde med eleverne.
Vores didaktiske tilgange i praksis
Nøgleelementer i vores pædagogik
For at omsætte vores værdier til en lærerig hverdag, benytter vi os af en række konkrete pædagogiske metoder. Herunder kan du dykke ned i de fire centrale områder, der danner rammen om undervisningen og din faglige udvikling på FGU Øresund.
Helhedssyn i uddannelsesarbejdet
Uddannelsen tilrettelægges, så der bliver gode muligheder for udvikling af faglige kompetencer gennem tilrettelagt og differentieret undervisning, samt projekter og tværgående samarbejde. Elevernes Personlige Kompetence har vægt på handlekompetence, social kompetence og samarbejdskompetence – kompetencer der efterlyses af erhvervslivet. Helhedsorienteret undervisning er en tilgang til at udvikle forløb, hvor lærerne samarbejder om autentiske forløb, der skaber engagement. Vi møder eleverne med accept og anerkendelse, og alle bliver set og hørt. Det gør vi ved at:
Etablere et trygt og rart sted at være, hvor alle bidrager til fællesskabet.
Have anerkendelse og værdighed som grundlæggende værdi.
Opbygge tætte relationer mellem lærere og elever og eleverne imellem.
Inspirerende læringsmiljøer
Hos FGU Øresund har vi et særligt fokus på, at alle elever får mulighed for at udvikle deres fulde faglige potentiale. Derfor gør vi os umage med at tilrettelægge undervisningen med afsæt i den enkelte elevs faglige forudsætninger. Fagene på FGU Øresund er ligeværdige. Det gør vi ved at:
Udvikle en forløbsplan sammen med eleven, der guider eleven og opstiller specifikke mål.
Tilbyde differentieret undervisning.
Skabe en overskuelig og struktureret hverdag.
Organisere undervisningen på overskuelige hold.
Motivation
Elevernes motivation for udvikling og uddannelse er afgørende for vores succes. Vi kan etablere rammerne omkring motivationsfremmende læringsrum, men det gode læringsmiljø skabes af elever og lærere i fællesskab. Motivation for uddannelse handler ikke om ”at tage sig sammen”, men er i højere grad et samspil mellem relation og mening. Det gør vi ved at:
Arbejde med relationen som motivation gennem anerkendelse af den enkelte og fællesskabet.
Skabe sammenhængende undervisning på hold og værksteder, så det er meningsfuldt for eleven.
Sætte mål sammen med vejlederen, som giver mening for eleven.
Inddrage eleverne i undervisningen, hvor feedback er en integreret del.
Feedback
FGU Øresund vægter feedback som et væsentligt didaktisk holdepunkt, fra den individuelle til den kollektive form. Ofte vil der være feedback fra lærer til elev, men som en del af sidemandsoplæring er feedback eleverne imellem også en vigtig læreproces. Gennem feedback lærer eleverne at give og modtage kritik, som vi anser for væsentlige kompetencer til såvel uddannelse som arbejde. Ingen læreproces uden feedback. Det gør vi ved at:
Gøre feedback til en synlig og integreret del af undervisningsforløbet.
Begrunde valget af feedbackform didaktisk i uddannelsesforløbet.
Have en løbende dialog mellem undervisere og elever om feedbackform og forventninger til rollerne i forløbet.
Vælg Dit Spor
Tre veje til din fremtid
FGU Øresund tilbyder tre forskellige uddannelsesspor, så du kan vælge det forløb der passer bedst til dine behov, interesser og mål.
Styrk dine almene færdigheder og forbered dig til videre skolegang
PGU - Produktionsgrunduddannelse
Fokus på praktiske erhvervsfag gennem værkstedsundervisning og hands-on læring
Bliv klar til arbejdsmarkedet gennem praktik og jobtræning
Aktuelt Fra Skolen
Se hvad der sker på FGU Øresund i Helsingør
Klar til at starte din rejse?
FGU Øresund er mere end en skole - vi er et fællesskab, der støtter dig på din vej til uddannelse og job. Uanset om du vælger AGU, PGU eller EGU, får du en tryg base, faglig udvikling og personlig vejledning. Vores dør står åben for dig.