FGU Klar

FGU KLAR er et skræddersyet og skærmet forløb for dig, der har brug for ekstra støtte til at trives fagligt og socialt.

Om FGU KLAR

Trygge rammer og stærke fællesskaber

FGU KLAR er et særligt pgu-tilbud med plads til 10 elever, oprettet i samarbejde med Fredensborg og Helsingør kommuner. Holdet er for dig, der er normaltbegavet, men måske har en diagnose eller oplever skolevægring, som gør det udfordrende at deltage i almindelig undervisning. Her får du et skærmet forløb med en fast struktur, et forudsigeligt ugeskema og synlige læringsmål, hvor der er plads til individuel fleksibilitet. Vi fokuserer på hele dit liv og hjælper dig med at finde indre ro og bygge selvtillid.

Ekstra støtte i hverdagen

Holdet har både én fast lærer og én pædagog tilknyttet for at sikre din trivsel og progression.

Hvad lærer du?

Faglighed, personlig vækst og hverdagsmestring

På FGU KLAR handler læring om mere end bare bøger. Vi kombinerer boglige fag med et massivt fokus på dine personlige og sociale kompetencer, så du får de bedste forudsætninger for at trives.

Du modtager undervisning i dansk og matematik med tydelige og synlige læringsmål. Undervisningen foregår i en fast og forudsigelig struktur, der giver dig overblik og ro til at lære.

Vi arbejder målrettet med din trivsel, selvindsigt og robusthed. Du øver dig i at indgå i fællesskaber blandt andet gennem trygge sociale rammer som fælles frokost med de øvrige FGU-elever.

Utryghed ved transport kan være en stor barriere i hverdagen. Derfor fylder transporttræning meget hos os, så du bliver tryg ved at komme til og fra en fremtidig ungdomsuddannelse eller arbejdsplads.

Vi hjælper dig med at afklare dine fremtidsdrømme og muligheder. Gennem vejledning og strukturerede samtaler bliver du klædt på til at tage det næste skridt, uanset om det er HF, en erhvervsuddannelse eller job.

Hvad kan du efter FGU KLAR?

Din bro til uddannelse og job

Målet med FGU KLAR er at gøre dig klar til at tage næste skridt. Du har mulighed for at skifte videre til AGU, PGU eller EGU internt. Du kan også vælge at afslutte dit forløb med en prøve direkte på FGU KLAR for derefter at fortsætte på en ungdomsuddannelse eller i arbejde.

FGU KLAR skaber gode resultater på grund af den stærke klassekultur. De fleste elever fra holdet er efterfølgende fortsat på HF og HF-enkeltfag, mens andre er overgået til en erhvervsuddannelse.

Om lærerne og pædagogerne på FGU KLAR

Sille Fleurvie

Jeg er uddannet indenfor dans, teater og pædagogik. Jeg har arbejdet med unge med livsudfordringer i over 25 år, hovedsageligt som mentor og underviser. Jeg er en kreativ formidler med talent for at skabe en bærende relation.

Om lærerne og pædagogerne på FGU KLAR

Marie Bendix Jordt

Jeg er uddannet lærer med linjefag i dansk, historie, samfundsfag og billedkunst (2005), desuden cand.pæd. i pædagogisk antropologi (2011) og yogalærer (2025). Jeg har arbejdet som lærer i folkeskolen, på SOSU-uddannelse, som konsulent i en frivilligorganisation og på sprogskole. Jeg har været ansat på FGU Øresund siden 2019.

Vælg Dit Spor

Tre veje til din fremtid

FGU Øresund tilbyder tre forskellige uddannelsesspor, så du kan vælge det forløb der passer bedst til dine behov, interesser og mål.

AGU - Almen Grunduddannelse

Styrk dine almene færdigheder og forbered dig til videre skolegang

PGU - Produktionsgrunduddannelse

Fokus på praktiske erhvervsfag gennem værkstedsundervisning og hands-on læring

EGU - Erhvervsgrunduddannelse

Bliv klar til arbejdsmarkedet gennem praktik og jobtræning

Aktuelt Fra Skolen

Se hvad der sker på FGU Øresund i Helsingør

Nyheder
Fra klasselokale til byrum – når FGU-elever bliver værter for demokratisk dialog
Nyheder
Rigtig god sommerferie
Generelt
Når klappen er ved at gå ned
Generelt
Ensom sommerferie
Generelt
Unges retskrav til FGU
Nyheder
Elever i praktik i Bukarest

Klar til at starte din rejse?

FGU Øresund er mere end en skole - vi er et fællesskab, der støtter dig på din vej til uddannelse og job. Uanset om du vælger AGU, PGU eller EGU, får du en tryg base, faglig udvikling og personlig vejledning. Vores dør står åben for dig.