Værksteder og lærere

Byg og anlæg

På værkstedet udfører vi mindre serviceopgaver – bænke, hegn, skure samt almindeligt reparationsarbejde. Du får lov at blive beskidt, sådan vil det vel altid være når man arbejder. Men arbejdet vil altid ske under vejledning. Du vil få en grundig indlæring i de maskiner og værktøjer man bruger under div arbejder. Du vil også blive inddraget i opmåling og materialelære. Værkstedet arbejder også med bygningsmaleropgaver og murerarbejde.

Målsætning:


Målsætningen for værkstedet er, at eleverne skal opnå indsigt i hvad det vil sige, at få noget til at se flot ud, finde fornøjelsen og glæden ved at fremstille i træ, (verdens bedste råvare).

Forudsætning:


Du skal ikke være bange for at blive beskidt eller for at bruge dine kræfter. Vi vil kræve af dig at du møder til tiden og at du efterlever de sikkerhedskrav som der hersker på et arbejdende værksted. Du skal være frisk til at tage fat, og er du det, så vil du opleve et godt sammenhold på værkstedet.

Værkstedslærer: Christian

 

cch@fguoresund.dk – 25 35 65 39