Som controller i FGU Øresund vil du indgå som en del af, og bære tovholderansvar for administrationen hos FGU Øresund. Administrationen varetager en række forskellige opgaver vedrørende udarbejdelse af budget, regnskab, udbetaling af skoleydelse, økonomistyring, moms og udarbejdelse af ledelsesinformation.

Som controller vil du udfylde en vigtig rolle i forhold til den løbende økonomiopfølgning og -styring. Du vil få en nøglerolle i forhold til udarbejdelsen af vores årsregnskab, og den løbende dialog med revisionen. Herudover vil du få en række selvstændige opgaver i forhold til udviklingen af processer og den model for økonomistyring, der løbende foregår. Du vil blive en central sparringspartner for skolens rektor og bestyrelse.

Dine primære opgaver vil være at:

  • Sikre en god og konstruktiv dialog med administrationen og skolens øvrige ansatte.
  • Levere løbende og stabile leverancer relateret til økonomiopfølgningen og ledelsesinformationen.
  • Udvikle og vedligeholde de overordnede budgetstrukturer som fx regnskabs- og budgetopfølgning herunder kvartalsvis rapportering.
  • Foretage budgetopfølgning med løbende afrapportering til bl.a. UVM
  • Være sparringspartner og højre hånd til skolens ledelse.

Det vil være en fordel at du:

  • har relevant uddannelse inden for økonomi.
  • har relevant erfaring med brug af Navision Stat, Indfak fakturering. Gerne fra uddannelsesinstitution.
  • er stærk i brugen af Excel og LDV.
  • har kendskab til statens regnskabsregler og budgetvejledning
  • går positivt til opgaven.
  • arbejder struktureret, og har overblik.

Vi tilbyder

  • En stadig ny og spændende arbejdsplads i rivende udvikling, som du får mulighed for at sætte dit præg på.
  • Et godt socialt miljø, med fleksible arbejdstider.
  • Muligheder for kompetenceudvikling.

Vi søger dig, som vil være en del af den nye fælles identitet, der kendetegner FGU Øresund. Dette indebærer, at du er indstillet på, at hverdagen til tider kan være kaotisk. Der er højt til loftet, og vi prioriterer godt humør, en åben dialog, og at løfte i fællesskab.

Læs mere om FGU og FGU Øresund på www.fguoresund.dk

Frister og vilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2022. Aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten), samt Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og lt-medarbejdere (HK) (Modst.nr. 033-19) og de hertil indgåede lokalaftaler.  Mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Ansøgningsfrist 22. april 2022. Samtaler kan afholdes løbende, men primært i uge 17.